Min græsplæne er grøn - for tiden endog meget grøn efter al den regn. Jeg fryder mig over den grønne farve, for jeg ved også, at om et par måneder vil der være perioder med tørke, hvor den bliver helt afsveden. Der er meget mos i mon plæne, men det skal også have log til at være der, ligesom mælkebøtterne - hov, de er jo slet ikke grønne men stærkt gule, og lige nu kan jeg se de mælkehvide kupler af frøstande blive spredt for alle vinde. Det betyder mere lugearbejde næste år. Der er også andet gult i min græsplæne lige nu, og det er "knappen" i mine bellis. Bellis har hvide kronblade. Jeg ser på de små storkenæb med hvide blomster ikke større end en nipsenål. Nogle af blomsterne er faktisk lyslilla, og giver dele af plænen et lyslilla skær. Lige nu er der også en endnu mindre blomst på vej, nemlig en lille ærenpris - med klare lyseblå blomster ikke større end en knappenål. Lidt senere ved jeg der kommer små gule kløver, og til allersidst på sommeren kommer de almindelige hvide kløver.
Min græsplæne er grøn, men den er også gul og hvid og lyslilla og lyseblå og gul igen og hvid.
Forunderlige verden.
søndag den 27. maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg tror, at vores græsplæner er i familie. Hvis man ser godt efter, er der da lidt græs imellem alt det poetiske...
Send en kommentar